Børnehold T2 er et mere avanceret hold for børn i alderen 8 år til 13 år. Svømning (kl. 16.00-17.00): Børnene starter med opvarmning i det lille bassin og går derefter i det dybe for at lave nogle lege og svømme længere distancer. Der er derfor krav til barnets svømmekompetencer, da dele af holdet udelukkende foregår i det dybe bassin. Barnet skal derfor kunne svømme og holde sig oppe i det dybe bassin. Hvis du er tvivl om dit barn passer til holdet, kan du henvende dig til trænerne eller sende mail på info@simsvoem.onmicrosoft.com
Gymnastik (kl.17.00 - 17.30): I gymnastiksalen vil børnene blive præsenteret for forskellige lege, hvor de får brændt en masse krudt af, samtidig med at deres evner inden for motorik og kropsforståelse bliver udfordret. Lege kan f.eks. være boldspil, kravle i ribber, klatre i reb, fangelege, stikbold mv. Undervisningen lægger stor vægt på fællesskab, hvor børnene opfordres til rummelighed, når pulsen er høj, og der er mange i en sal fyldt med sjove redskaber. Der er fokus på at give plads til hinanden, at være stille når der gives beskeder, og arbejdet med at rumme hinandens forskelligheder er essentielt og fylder meget i undervisningen.