FAQ
Hvad går svømmetræningen ud på?
Barnet skal i første omgang blive tryg ved vand. Når det er opnået begynder vi lige så stille at lære barnet forskellige svømmediscipliner.
Hvor dybt er vandet?
Svømmehallen på Nørrebro har et stort, dybt 25 meters bassin, og der er både 1 og 3 metersvipper. Der er desuden et fint, lidt mindre bassin, hvor børnene kan bunde. Vi har begge bassiner til rådighed under træningen.
Skal mit barn kunne svømme?
Det kommer an på, hvilket hold du meler dit barn til. Det fremgår af beskrivelserne for de enkelte hold, hvilket niveau dit barn skal være på.
Hvad går træningen i hallen ud på?
Vi
leger forskellige lege, laver forhindringsbaner, styrketræning og
meget andet. Vi får rørt hele kroppen og får pulsen op.
Instruktørerne sætter en tryg og genkendelig ramme op omkring
træningen, så det er sjovt for alle. Vi lægger vægt på, at
børnene skal samarbejde og udvikle sig socialt.
Omklædning
Instruktørerne støtter barnet i omklædningen. Er der særlige udfordringer kan forældrene gå med de første gange, med det er vores erfaring, at børnene klarer det bedre uden forældrene er tilstede.
Hvor gamle er de andre børn på holdet?
Det fremgår af beskrivelserne af de enkelte hold, hvilken aldersgruppe holdet er målrettet mod.
Pris
Melder du dit barn ind i løbet af sæsonen, justeres prisen så det passer til de måneder, der er tilbage før sæson er slut.
Prøvetime
Hvis der er ledige pladser på holdet kan dit barn få en prøvetime.
Venteliste
Der kan stå fem børn på ventelisten. Hvis du får tilbudt en plads på et hold, har du syv dage til at sige ja til pladsen. Det giver mulighed for, at dit barn kan komme til en prøvetime og herefter foretage den endelige tilmelding. Vi ved at det er hurtigt, men hvis pladsen ikke skal stå tom for længe, er vi nødt til at gøre det på den måde.
Må pårørende gå med til træning?
Nej, det er ikke tilladt for pårørende befinder sig i hallen under træning. Det er vores erfaring, at træningen forløber bedst, når barnet ikke kan søge hen til far eller mor.
Hvad er kigge-på-dage
Vi har to ”kigge på dage” om året, hvor pårørende er meget velkomne til at overvære træningen.